Cheføkonom Las Olsen vil hver uge gøre status over økonomien under coronakrisen. Her er første indlæg. 

Den nye coronavirus har på få uger udviklet sig til et enormt økonomisk chok. I Danmark er virksomheder, som står for cirka ti procent af beskæftigelsen, direkte lukkede nu, mens mange flere er ramt af mangel på efterspørgsel, varer eller ansatte, der kan og må arbejde. Forbruget er gået i stå på en række områder. Det er ikke usandsynligt, at den økonomiske aktivitet lige nu er måske en tredjedel lavere end normalt, og noget lignende det har vi aldrig set før. Det er endda uden at medregne, at den offentlige sektor også er stærkt beskåret, men det tæller ikke på samme måde med som produktionstab i statistikken, og de ansatte er heller ikke i fare for at blive fyret.

Sådan er situationen ikke bare i Danmark, men i det meste af Europa og forventeligt også snart i USA. Det rammer selvfølgelig både eksporten og de virksomheder, der er afhængige af import, men denne krise handler mest om den hjemlige servicesektor - hvilket er med til at gøre den så dyb, for det er langt den største sektor.

Arbejdsløsheden er hastigt på vej op. Over de sidste syv dage har 22.051 personer meldt sig ledige, hvilket er cirka 15.000 mere end normalt. Til sammenligning steg arbejdsløsheden med 97.000 personer under finanskrisen, men det var i løbet af to år.

Vi håber og regner med, at der kommer en kraftig genopretning af økonomien, når sundhedskrisen er overstået, og en stor opsparet efterspørgsel kan frigives. Risikoen er dog, at der inden da er sket en så stor stigning i arbejdsløsheden og et så stort indkomsttab blandt selvstændige og virksomhedsejere, at vi i stedet får en langvarig krise.

Det er blandt andet for at undgå det, at regering og Folketing herhjemme har besluttet at bruge store ressourcer på at forhindre, at virksomheder lukker og ansatte bliver fyret under krisen. Selve udgiften for statskassen er vurderet til cirka 56 milliarder kroner, men kan sagtens blive mere. Oven i det kommer lånegarantier og udskydelse af skattebetalinger, der tilsammen kan løbe op i over 200 milliarder kroner. Dertil kommer så den automatiske effekt af, at indkomsterne fra skat og moms falder, og udgifterne til blandt andet dagpenge stiger.

Det er ikke noget, vi har prøvet før, men der er god grund til at tro, at de mange offentlige penge vil gøre en stor forskel i at afbøde krisens virkninger. Det er også en meget stor finanspolitisk lempelse, som vil være med til at holde hånden under efterspørgslen.

Det enorme chok til økonomien har udløst massiv finansiel uro. Investorer verden over frygter tydeligvis både selve indkomsttabet og at krisen skal blive lang. Der er for eksempel meget stor usikkerhed om, hvor længe nedlukningen vil vare. Markederne er kun delvist faldet til ro efter de mange lempelser af både finans- og pengepolitik, der er gennemført rundt omkring i verden.

En konsekvens af den uro er frasalg af alt med den mindste form for risiko, og det har ramt danske realkreditobligationer. Det kan godt vise sig ikke at være helt nemt at få solgt de mange statsobligationer, der skal finansiere hjælpepakkerne, selv om den danske stat er meget kreditværdig.

I Danmark er pengepolitikken udelukkende indrettet efter at fastholde valutakursen, og det har betydet, at Nationalbanken faktisk strammede den en smule ved at hæve renten torsdag, fra -0,75 til -0,6 for den vigtigste sats. Det skete for at modgå længere tids tendens til en svag krone, som er blevet forstærket under den finansielle uro.

Læs mere på Danske Banks Research side