Opdatering på krisen, del 3: Uklar vej ud af krisen

Cheføkonom Las Olsen vil hver uge gøre status over økonomien under coronakrisen. Her er tredje indlæg.

Det er fortsat meget tydeligt, at krisen, vi står i, er ekstremt dyb. Efter en periode med lidt lavere stigninger var der et nyt hop i antallet af nye arbejdsløse omkring månedsskiftet, og vi er nu oppe på, at arbejdsløsheden formentlig er steget med over 35.000 på under tre uger. Det er til trods for, at lønkompensationen og de andre støtteordninger nu er i drift og ser ud til at blive brugt, så vi må gå ud fra, at stigningen i arbejdsløsheden er langt større, hvis man medregner dem, der er sendt hjem uden at arbejde. Vi kan også se, at forbrugerne bruger cirka 20 procent mindre end normalt, når man ser på den del af forbruget, der går via kort og MobilePay. Hver eneste dag i den nuværende situation giver store tab.

Stort set alle økonomer herhjemme og i udlandet er enige om, at der kommer et kraftigt opsving, når restriktionerne bliver lempet. Det meste af den nedgang, vi har nu, skyldes simpelt hen, at det er forbudt eller i hvert fald uhensigtsmæssigt at holde åbent, bevæge sig rundt og tage på arbejde på en lang række områder, og når det ikke længere er tilfældet, vil effekten være entydigt positiv. Der er også et stort opsparet forbrug, der venter på at blive udløst.

Nu har den danske regering som vist nok den første i Europa meldt ud, at vi forholdsvis snart kan få en begyndende lempelse af restriktionerne. Men er det nok til, at det for alvor vil kunne ses i tallene? Det kommer selvfølgelig an på, hvad det mere konkret er for en lempelse, der kommer, men det er også i sig selv noget, ingen rigtig har svaret på. Hvor meget lempelse, der skal til, er uklart. Det bliver nervepirrende at følge med i, hvordan økonomien reagerer.

Den usikkerhed er hovedårsagen til, at der også er så stor usikkerhed om de økonomiske prognoser. Vi kom med vores i fredags, hvor vi forventer et fald i BNP på 2,5 procent i år. Som vi forsøgte at gøre klart, så er det et skøn baseret på, at økonomien åbner forholdsvis hurtigt op igen, og er mere eller mindre upåvirket af begrænsningerne, når vi når ind i juli, og vel at mærke ikke kun i Danmark. Hvis det trækker længere ud, bliver BNP-faldet større, simpelt hen fordi vi så har en længere periode med det meget lave BNP, som vi for eksempel har i denne uge, hvis man ellers kunne måle et ugentligt BNP-tal.

Nationalbanken undlod på den baggrund at komme med en prognose, men forventer, at BNP-væksten i år bliver mellem -3 og -10 procent. Det er egentlig en måde at sige det samme som os, nemlig at en hurtig åbning giver et begrænset fald, mens en langsom åbning kan give os en langt større tilbagegang end den hidtidige rekord på 4,9 procent i 2009. Alt afhænger af tempoet.

Alle forventer et kraftigt opsving, når der åbnes op, men alle er vist også enige om, at det vil tage lang tid, før vi er helt tilbage ved udgangspunktet. Trods alle hjælpepakker, så er der lukket virksomheder under krisen, og nye skal bygges op, før økonomiens kapacitet er gendannet. Enorme beløb er tabt i lønindkomst og virksomheder, og det betyder mindre efterspørgsel. Man må også forvente, at folk i et eller andet omfang reducerer forbruget ekstra meget oven på chokket, som givetvis også vil sætte sig i huspriserne. Så at det vil gå markant bedre, når økonomien igen er åben, er ikke det samme som, at det vil gå godt.


Læs mere på Danske Banks research side

Want to get in touch?