Opdatering på krisen, del 4: Markedet tror på bedre tider

Cheføkonom Las Olsen vil hver uge gøre status over økonomien under coronakrisen. Her er fjerde indlæg.

Her godt en måned inde i nedlukningen går det, så vidt vi kan se, stadig meget dårligt. Vi begynder at få konkrete økonomiske nøgletal for marts, og de peger mod en ekstrem tilbagegang i USA, hvor detailsalget faldt 8,7 procent og industriproduktionen 5,4 procent. For detailsalget minder det om, hvad vi har set i Danmark, mens det voldsomme fald i industriproduktionen (det største siden 1946) i høj grad skyldes faldende bilproduktion og dermed varsler ilde for lande som Tyskland. Herhjemme tog arbejdsløsheden et hop omkring 1. april, så den nu formentlig er steget med omkring 45.000 siden nedlukningen. Oven i det kommer helt givet et langt større antal, der er hjemsendt med løntilskud. Det tal har vi endnu ikke, men vi kan måske skele til Norge, hvor knap 350.000 er midlertidigt hjemsendt med lønkompensation, om end ordningerne ikke helt kan sammenlignes, og den norske ordning er mere attraktiv.

Selv om det går dårligt, er amerikanske aktier steget 23 procent siden bunden i marts, og noget tilsvarende andre steder i verden. De finansielle markeder har reageret på, at det ser ud til, at den nuværende dybe krise bliver kortvarig. Tal for smittede, indlagte og døde stiger med aftagende vækstrater eller er ligefrem faldende næsten alle steder, vi har tal for. Det giver plads til genåbning, som vi jo er begyndt på i Danmark, og som også er på vej i mange andre lande.

Genåbning vil trække opad, men i hvilket omgang og tempo, er meget svært at sige og vil blive fulgt nøje i den kommende tid. Genåbning af skoler og daginstitutioner vil gøre det muligt for flere at passe deres arbejde, men ikke i første omgang betyde ansættelser. Genåbning af for eksempel frisører, butikker eller biografer er mere håndgribeligt og til at sætte tal på, men det vi ikke ved er, hvordan forbrugerne vil reagere. Hvor hurtigt vil folk være trygge ved at gå i storcentre eller til frisøren igen? Vi kan jo se, at forbruget også er faldet kraftigt i lande, der ikke har lukket det ned, for eksempel restauranter i Sverige. Omvendt er der også tegn på, at genåbning på ét område kan skabe optimisme på andre. Flere butikskæder har genåbnet uden for storcentre i denne uge, selv om de formelt genre har måttet have åbent før.

Fremgangen på aktiemarkederne skyldes også den store indsats i form af hjælpepakker, der er gjort rundt omkring i verden. Det mindsker risikoen for, at krisen bider sig fast som en langvarig efterspørgselskrise i alt for høj grad og gør det dermed også mere realistisk, at vi får det V-formede forløb - altså kraftig tilbagegang efterfulgt af kraftig fremgang, når økonomien åbnes. Men selv i bedste fald må vi regne med, at de to ben i V'et ikke er lige lange. Størstedelen af tilbagegangen vil formentlig ret hurtigt kunne indhentes, men den sidste del vil tage lang tid, fordi den afspejler tab af indkomst frem for bare udskudt forbrug.

Hjælpepakkerne skal finansieres. Det er der gode muligheder for i en verden, hvor stor opsparing og lille investeringslyst i forvejen har presset renterne meget langt ned, og hvor mange år med lav inflation har åbnet for, at centralbanker kan fungere som opkøber af statsobligationer for nyskabte penge. Selv for en yderst kreditværdig låntager som den danske stat er det dog ikke ligetil at låne meget store beløb på meget kort tid, og renterne er da også presset noget op. Andre lande har større problemer, Italien har for eksempel mærkbart stigende renter. Det er endnu langt fra en gældskrise som i 2011, men det går den gale vej lige nu.

Man kan roligt fastslå, at der er meget store risici fortsat, både i forhold til økonomi, sygdom og genåbning, og at store værdier allerede er gået uigenkaldeligt tabt. Det er også baggrunden for, at aktiekurserne kun har genvundet omtrent det halve af tabet siden midten af februar. Men der er da trods alt en del, der peger opad nu.

Læs mere på Danske Bank researchs hjemmeside. 

Want to get in touch?